Avanceret køreteknik trin 3
Om kurset
Det sidste i rækken af FDMs køretekniske kurser er for øvede bilister, der søger udfordringer. Du skal have gennemført kurserne Køreteknik trin 1 og 2 for at kunne deltage på kurset.
Hvad sker der på kurset?
Kurset indledes med teori og en gennemgang af:
- Bilens teknik
- Hvordan teknikken fungerer, og hvordan udnytter du den nye teknik optimalt
- De køretekniske grundprincipper
- Friktionscirklen
- Korrekt bremse- og styreteknik
- Kurvekørsel
- Gennemgang af øvelserne, som skal trænes på banen
Når du kører på banen, har du radiokontakt med en af vores erfarne instuktører, der sørger for at guide dig igennem manøvrerne på en sikker og lærerig måde.
Hver enkelt manøvre gennemkøres tilpas mange gange, så funktionerne bliver grundigt indlært. Således at du den dag, det bliver alvor ude i trafikken har teknikken liggende på rygraden og har et mentalt overskud der gør, at du klarer dig ud af situationen.
På Avanceret køreteknik trin 3 omfatter en del af kursusprogrammet kurvekørsel med høj hastighed og kombinationsmanøvrer/reaktionsøvelser styret af lysanlæg. Til sidst en gennemkørsel af specialbane, der sammenfatter øvelserne på tør, våd og glat bane.
Her kan du se, hvilke manøvrer kurset består af:
Øvelser på almindelig asfast
- Parallel brems
- For- og baglæns slalom
- Lysstyrede bremse- og undvigemanøvre
Øvelser på glat bane
- Katastrofeopbremsning
- Bremsning uens friktion
- Lysstyrede bremse- og undvigemanøvre
- Kurvekørsel med speeder
Øvelser på glat bakke
- Bremsning ned ad bakke
- Tidsprøver på bakken
Hvem kan deltage på kurset?
Meget rutinerede bilister med kørekort til personbil, der har gennemført Sikker køreteknik trin 1 og gennemført Udvidet køreteknik trin 2, indenfor de seneste 2 - 3 år. Avanceret køreteknik trin 3 er velegnet for privat- og erhvervsbilister der søger udfordring.
På kurset deltager du i din egen bil. Måske har du anskaffet dig en ny bil og vil lære dens reaktioner bedre at kende.
Normalpris
Kr. 1.780,-
FDM-medlemspris
Kr. 1.580,-
Billetter
Avanceret køreteknik trin 3