Om kurset
Når du spænder campingvognen, laster den, bakker rundt på tankstationen eller skifter vognbane, skal det føles behageligt og trygt at køre ud på de danske eller europæiske veje. En disciplin, der for selv garvede bilister kan volde kvaler.
Få en lærerig og spændende dag, hvor vi tager dig igennem alle de situationer, du har brug for at kunne tackle med din campingvogn.
Hvad sker der på kurset?
Kurset består af to dele. Først en teoretisk del, hvor du lærer:
Vigtigheden af at tilpasse hastigheden
At læsse campingvognen korrekt
Derefter følger den køretekniske del af kurset, som består af en række øvelser:
Bremseteknik
Undvigeteknik med dobbelt undvige manøvre
Kombinationsmanøvre med bremse-/undvigemanøvre
Først afprøves øvelserne uden campingvogn, herefter gentages de med campingvognen.
De køretekniske manøvrer foretages både på almindelig asfalt og på glatbaner.
Hvem kan deltage på kurset?
Alle bilister med egen bil og campingvogn.
Vær opmærksom på at vi stiller krav om en bremsetest af campingvognen fra et af vore testcentre for at deltage på kurset. Dette er af sikkerhedsmæssige årsager og testen er inkluderet i prisen.
Priser
Medlemspris: kr. 1.495,-.
Normalpris: kr. 1.595,-.
Tillæg for 2 timers manøvreringskursus: kr. 350,-.
Priserne er inkl. moms og forplejning.
Udvid kurset med et manøvreringskursus
Har du brug for at lære at bakke og manøvrere med dit vogntog, kan vi tilbyde dig et 2 timers koncentreret kursus. Kurset ligger typisk før det køretekniske kursus og her lærer du under kyndig vejledning at manøvrere dit vogntog. Der er max. 4 vogntog pr. hold og dette kursus koster kr. 350,- ekstra.